Takkekort Konfirmation

Vi samler anmeldelser og tests, og baserer vores research på eksterne tests og fageksperter
Denne artikel indeholder annoncer.Læs mere her.

Lav dit eget konfirmation takkekort eller køb det online

takkekort

Når den perfekte konfirmation er overstået, gæsterne er gået hjem, og man skal til at vænne sig til, at ens barn næsten har flere penge på kontoen end en selv, så skal man lige have sat det sidste punktum for hele arrangementet. Og det er nemlig at få sendt det her famøse takkekort ud til samtlige gæster, som en tak for at have været med til at fejre konfirmanden på den store dag.

Det kan godt være, det ikke virker som meget, men det er nu engang en god og gammel tradition, som man bør være med til at holde ved lige. Konfirmanden har meget at se til på selve dagen, og derfor er det heller ikke lige sikkert, at han eller hun har fået sagt ordentlig tak til hver enkelte gæst for deres opmærksomhed og gave.

Og som gæst er det rart at modtage en lille ekstra ting lidt tid efter. Det er også meget udbredt at sende et takkekort i forbindelse med bryllupper og dåber, hvor der som regel også medfølger en eller anden form for festlig begivenhed efter ceremonien. Akkurat som man kender det fra konfirmationen.

Hvad er et takkekort?

Hvis du ikke ved, hvad et takkekort er, så kommer jeg lige hurtigt til at give dig en ide om det her.

Et takkekort er et simpelt lille kort, som man gerne sender med posten eller afleverer direkte til de gæster, som har været med til konfirmationen. Ofte står der ikke meget andet end “Tak for opmærksomheden ved min konfirmation” og så underskrevet med konfirmandens navn og måske lige peppet op med et billede til.

Det er ikke mere kompliceret end det. Det betyder også, at alle kan finde ud af at lave et takkekort til konfirmationen. Der behøver nemlig ikke at stå mere tekst end den lille bid, og så er det valgfrit, om du laver det selv, hvilket de kreative typer nok godt kan finde på, eller om du bestiller dem færdiglavet, så de ser lidt mere professionelle ud.

Takkekort konfirmation tekst – hvad skal man skrive i sit takkekort?

Når man skal sende sit konfirmations takkekort af sted, så skal der jo gerne stå lidt i det. Og her er det forskelligt, hvad folk vægler at skrive.

I mit eget tilfælde tror jeg bare, jeg valgte at skrive “Tak for opmærksomheden ved min konfirmation”.

Men der er også andre måder at sige tak på. Der er nogle, der sågar vælger at skrive nærmest et helt brev. Det kan du også gøre, hvis du gerne vil være mere personlig og sende en mere personlig hilsen i stedet for den korte og mere overfladiske model, som jeg eksempelvis sendte.

Det kunne eksempelvis være noget i stil med følgende:

Hej xxxxx!

Tusind tak fordi du/I havde tid og lyst til at være med til at fejre mig på min store dag.

Du/I var med til at gøre min dag til noget helt specielt, som jeg vil huske i meget lang tid fremover.

Med venlig hilsen og stor taknemmelighed,
Navn

Du kan selvfølgelig også vælge at personliggøre det yderligere ved at skrive tak for den specifikke gave, som du fik af den og den gæst, hvis du altså har overblik over det.

Det er et langt større arbejde at gøre hvert eneste takkekort til noget specielt, men det er også med til at få gæsten til at føle sig ekstra værdsat. Og nu hvor de har været med til at fejre dig i stor stil, så er det måske værd at overveje.

Dog er det nok bedste at vælge gør-det-selv metoden, hvis du gerne vil gøre hvert eneste kort til noget særligt. Vælger du at købe dem færdiglavet, så kan det hurtigt blive dyrt at få lavet så mange individuelle kort. Men det er selvfølgelig helt op til dig.

Gratis takkekort konfirmation – Du kan lave dine takkekort selv

Hvis du ikke har lyst til at kaste mange penge efter dine konfirmations takkekort, så kan det være en god ide at lave dem selv. Og det er faktisk ikke særlig svært.

Du kan vælge at lave det i et program som Microsoft Word, hvor du kan finde mange skabeloner til. Er du den kreative type, så kan du selvfølgelig også vælge at lave dem i hånden i stedet for.

Det kan være, du skal bruge lidt penge på at gøre dem fine, hvis du virkelig gerne vil gøre noget ud af dem, men hvis du bare er kreativ nok, så kan det lade sig gøre at lave dem gratis.

Det behøver jo ikke være meget andet end et billede af den flotte konfirmand fra selve dagen og så et tak. Det kan man snildt lave med en computer og en printer.

Billige takkekort konfirmation – Sådan sparer du penge på dine konfirmations takkekort

Hvis du gerne vil betale for dem, men stadig er interesseret i at spare så mange penge som overhovedet muligt, så kan det være en god ide at købe dem på nettet.

For der er en del online trykkerier, der har et stort og bredt udvalg af lige netop takkekort til konfirmationen, og det er nemt at finde en model, som du synes godt om, som du så kan tilføje din egen tekst til.

Mange af disse online trykkerier har ofte skarpe tilbud på udvalgte ordrer eller til førstegangs kunder. Så tjek tilbuddene ud fra sider som Vistaprint eller Optimalprint. Der er mange, der giver dig helt vanvittige priser på konfirmations takkekort i lige netop de dage, hvor de skal sendes ud.

Det kan være helt ned til få kroner pr. takkekort, og det er jo ikke så galt igen. Selvfølgelig kommer det til at løbe op, hvis du både skal bestille kortene på nettet og derefter sende dem ud med posten. Men sådan er det. Det kan være halvdyrt, når man får regnet den samlede pris ud, men det er nu engang pænt at sige ordentligt tak til sine gæster.

Skal der være billede på konfirmations takkekort?

Der skal nødvendigvis ikke være billede på dit takkekort, men der er rigtig mange, der vælger at sætte et på af konfirmanden fra selve dagen.

Umiddelbart ville jeg skyde på, at det er de færreste, der ikke sætter et billede på takkekortet. Man kender det også fra takkekort til bryllup eller barnedåb, hvor der som regel også er et billede på takkekortet af det glade ægtepar eller den lille ny.

Så min tommelfingerregel vil hedde, at der skal være et billede på et takkekort. Og helst gerne et fra dagen, så kortet bliver sat i den rigtige stemning, og så man kan se, hvad der takkes for.

Selvfølgleig kan man også bruge et billede fra enhver anden dag, men det er bare ikke lige så passende, som et billede fra konfirmationen ville være. Så er der taget et godt billede i kirken eller til selve festen, så er det bare med at bruge det.

Hvor mange takkekort skal man sende?

Man sender som regel gerne takkekort til alle dem, der har været med til din fest eller som har været med dig i kirken til din konfirmation.

Der er nok flere familier, der har været med, og til dem er det selvfølgelig bare nok at sende et takkekort pr. husstand. Du skal ikke sende et kort pr. mand der har været med.

Hvornår skal man sende sit konfirmations takkekort?

Der er ikke noget bestemt tidsinterval, man skal overholde, når man skal sende sit takkekort for konfirmationen ud til sine gæster.

Som regel plejer det at komme en uge eller to efter festen. Dog ikke senere end det. For gæsterne skal jo også gerne bare kunne huske nogenlunde, hvad det er, de får et takkekort for.

Så efter min mening bør du sende det ud efter en uges tid eller måske endda 10 dage. Når du op på de to uger, så er det også til at overkomme, men så skal du heller ikke vente længere end det efter min mening.

Og når du skal sende det, kan du jo selv bestemme, om du vil sende alle med posten, eller om du kan spare noget porto ved at køre ud med nogle af dem selv. Er du den dovne type, så er det selvfølgelig bare med at sende dem alle sammen med Post Danmark, men hvis du gerne vil spare en tier her og der, så kan du jo sagtens cykle eller køre ud med de takkekort, der skal gives til de gæster, der alligevel bor i den samme by som dig selv.

Comments are closed.