Sportsbetting har eksisteret i snart 100 år i Danmark. Førhen hed det blot at tippe og udvalget af spillemuligheder begrænsede sig til væddemål på dansk fodbold og den bedste engelske fodboldrække. I dag kan du spille online og foretage væddemål på stort set alle tænkelige sportsgrene verden over. Du kan spille på alt lige fra de største fodboldkampe til de mest ukendte curling-kampe i verden. Men hvordan bærer man sig ad, hvis man aldrig tidligere har prøvet kræfter med online sportsbetting? Det ser vi på i denne begynderguide, hvor vi giver et par gode råd til hvordan du kommer godt i gang med betting.
Hvordan laver man et sportsvæddemål?
Du kan foretage et bet på alle tænkelige sportsgrene i verden hver eneste dag. De store bookmakere tilbyder alverdens sportsmarkeder lige fra tennis, fodbold, basketball og håndbold, til mindre kendte sportsgrene som curling, dart, lacrosse og andre eksotiske markeder. Men hvordan placerer man et bet, når man vil spille?
Det er faktisk ret enkelt. Du opretter en konto på den bookmaker du ønsker at spille på. Herefter indbetaler du et beløb, som du mener du har råd til at spille for. Nu er du klar til at spille. Du skal blot gå ind i bookmakerens odds-sektion og finde den pågældende sportsgren eller søge på den pågældende begivenhed. Når du har fundet den, klikker du på den og vil herefter få vist alle de forskellige udfald, som du kan spille på i kampen. Her vælger du eksempelvis at klikke på oddset ud for det fodboldhold, du mener vil vinde kampen.
Når du har klikket på oddset, vil det blive overført til en spillekupon i den ene side af skærmen. Herefter skal du enten føje yderligere oddsudfald til din kupon eller blot vælge at spille det enkelte udfald du valgte til at begynde med. For at spille, skal du blot angive dit ønskede indsatsbeløb på din kupon og klikke videre til godkendelse.
Flere udfald giver et større samlet odds
Som vi var inde på i forrige afsnit, så har du flere forskellige muligheder for at lave din spillekupon. Den kan bestå af en enkelt kamp som i førnævnte tilfælde, men den kan også omfatte to eller flere begivenheder på samme kupon. Jo flere begivenheder du spiller på den samme kupon, desto større samlet odds vil du opnå. Man ganger nemlig alle oddsene sammen til sidst og ganger dermed det samlede odds med din indsats for at udregne den potentielle gevinst.
Sportsbetting er i den grad et spørgsmål om at udregne sandsynligheder, og det bør være klart for alle, at man mindsker sandsynligheden for gevinst, jo flere kampe man spiller på ad gangen. Det mest sandsynlige er naturligvis at man kan gætte udfaldet af én sportsbegivenhed. Det er mindre sandsynligt, at man gætter udfaldet af 8 sportsbegivenheder på samme tid. Fordelen ved at spille flere kampe på en kupon er dog, at du får højere odds og dermed potentielt kan vinde en større gevinst for et relativt lavt indsatsbeløb.
Et kæmpe udvalg af oddsmarkeder
Enhver sportsentusiast vil blive overrasket over muligheden for spil hos en online bookmaker. Uanset om man elsker håndbold, tennis eller fodbold, så vil man kunne spille på en lang række forskellige udfald. Indenfor fodbold kan man naturligvis spille på kampvinderen eller det samlede antal mål, men man kan også spille på, hvem der eksempelvis får flest hjørnespark eller om en særlig spiller bliver vist ud. På samme måde kan man også finde lignende specielle spil på andre sportsgrene.
Fokusér på en enkelt sportsgren eller liga
Måske elsker du både EM i fodbold, Superligaen og NBA lige højt, men for at skabe de bedste rammer for din betting, så kunne du med fordel fokusere på én ting. Jo bedre forberedt du er, desto bedre rustet er du til at lave klarere forudsigelser og analyser af dine valgte kampe. Det giver næsten sig selv at man vil kunne få mindre indsigt i et område, hvis man samtidig gaber over andre emner udover sit primære fokus. Du kunne derfor med fordel fokusere på eksempelvis Superligaen, hvis det er der, du har din største viden. Her kan du så gøre dig til ekspert.
Husk at holde pauser og lave aftaler med dig selv
Betting er god underholdning og adspredelse, og skal helst forblive sådan. Sportsvæddemål må ikke blive en erstatning for at se venner eller familie. betting skal heller ikke bruges som trøst, hvis man er trist eller nedtrykt. Det er vigtigt at holde pauser fra spillet, hvis man har spillet længe, og det vigtigt at man KUN spiller for penge, man har råd til at tabe.